Side:Populær-videnskabelige foredrag.djvu/136

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

nu Tiden kommen, da Navnet Norden kan varme og fylde unge Hjerter rundt om blandt de tre nordiske Folk?

Nu maa, tror jeg, hvis vi ikke skal udslettes af Folkenes Rækker, for Dansker, Svensker og Nordmænd Navnet Norden blive et helligt Navn, ikke i Modsætning til Fædrelandets Navn, men i inderlig Samklang med dette. Bevidstheden om Betydningen af nordisk Kultur og nordisk Sprog maa, for at vi skal kunne bestaa, blive levende og virksom gjennem alle Lag af de tre nordiske Folk.

*

Jeg spørger Eder derfor, norske Studenter, om der ikke blandt Eder findes dem, som vil slutte sig sammen og arbeide for Fremme af Kjendskab, Samarbeide og broderlig Forstaaelse mellem de tre nordiske Folk?

Det ska! være et upolitisk Arbeide. Jeg vilde ønske at kunne samle Mænd fra de forskjellige politiske Partier om denne Tanke og om dette Arbeide.

Og jeg vender mig her ikke til Mænd alene. Her maa Kvinden være med, med sit stille, trofaste, utrettelige Arbeide. Maalet for dette nordiske Arbeide skal ikke være Enhed, men Enighed. De Eiendommeligheder, som Historien har udviklet hos de forskjellge nordiske Stammer, skal ikke søges udslettede, men disse Eiendommeligheder skal gjøres kjendte og frugtbringende under den fredelige Væeddekamp i Livets praktiske Virksomhed mellem de nordiske Folk.

Jeg tænker ikke paa en nordisk forening for Studenter, jeg tænker paa en Bevægelse, som kunde udgaa fra en