kom de Mænd, som stiftede det russiske Rige og gav Russerne Navn. Disse Svensker færdedes jevnlig paa Syd-Ruslands store Elve. De optraadte myndig i Konstantinopel og Athens Havn.
Om Sveriges ærefulde Historie i den nyere Tid, om Gustav Adolf og Karl XII behøver jeg ikke her at minde.
Nu er alle disse vilde Fugles Vinger stækkede. Først stansede Norges Ørn sin Flugt. Nu er alle hine fremmede Lande, som de nordiske Folk i Fortiden vandt, for bestandig tabte. Nu er de Landomraader, som de nordiske Folk fra Urmindes Tider havde eiet som sine egne, for dem alle blevet knappere og trangere.
Jeg har ladet Eder se Billeder fra Nordens Oldtid. Lad os da ogsaa i et enkelt anskueligt Billede se Magtforholdet mellem Før og Nu, som det er for Nordens Folk.
For lidt over tusind Aar siden maatte den engelske Konge Alfred, som kanske har været Englands største Konge, flygte fra Sted til Sted for danske og norske Vikinger, skjule sig for dem i Myrer og Skove i sit eget Land.
Og nu! Hvilken er Danmarks og Noregs Magt nu, da den engelske Kolonialminister staar som Seirherre paa Sydafrikas Valplads; da den britiske Imperators Repræsentant i Østens Vidunderland rider paa Elefantens Ryg til Delhis Guldsal, hvor mangfoldige Fyrster over Tusinder og atter Tusinder af et af Jordens ældste Kulturfolk hylder den fjerne Hersker.
Og ser vi mod Øst. Hvilken er Svenskernes Magt nu
