søgte fra Erins Ø lige til Færøernes og Islands Ensomhed. Irske Munke virkede som Missionærer helt fra Skotland til Italien, overalt optrædende med glødende Veltalenhed, tarvelige og flittige. De reiste Klostre rundt om. Irske Stiftelser som St. Gallen i Alemannernes Land og Bobbio ved Foden af Apenninerne har havt vidtrækkende Betydning for Udbredelse af Dannelse og Videnskab. Irerne blev Vesteuropas Lærere i alle dengang kjendte Videnskaber, ja tillige i Musik, Skulptur og Miniaturmaleri. Det tyske Bogværk begynder fra det, at irske Munke lærer Tyskerne at læse og skrive. Angelsakser og Franker søgte til Irland som til et Videnskabens Høisæde. Den irske Lægmand Johannes Scotus Erigena, der levede ved Karolingernes Hof, gjælder for det 9de Aarhundredes første Tænker og lærdeste Mand.
Om hans Landsmænd end ikke har ryddet nye Veie for den menneskelige Aands Erkjendelse, saa er det visselig dem, der fremfor alle andre i den tidlige Middelalder har lagt Grundvolden til Vesteuropas Aandsdannelse.
Dog falder der allerede i hin Tid over det irske Folk stærke Skygger. Der manglede Irerne den organiserende og centraliserende Evne, som kunde skabe en indad og udad stærk Stat. Der manglede dette fantastiske Folk den reale Sans, som skulde gjøre dem dygtige ligeoverfor de nærmeste Opgaver i det praktiske Liv. En Overkonge i Temar uden anden Magt end den, hans Huskarle gav ham, stod overfor Smaakonger i 5 eller 6 Landskaber. Indenfor disse større Inddelinger splittedes Indbyggerne igjen efter Stammer, Slægter og Familier. Før Vikingetiden er der altid fortsatte Kampe mellem Stammerne eller mellem Overkongen og en eller flere Smaakonger. Blodhævnen lader
