Side:Populær-videnskabelige foredrag.djvu/11

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


I den sidste Tid er Irlands gamle Litteratur dukket alt mer og mer frem. Den sydtyske Lærde Caspar Zeuss stillede først det vanskelige irske Sprog i fuldt historisk Lys. Videnskabsmænd fra alle de store Kulturlande kappes nu med Irlænderne selv om at løfte den sunkne Skat; blandt dem skal her nævnes den unge Tysker Heinrich Zimmer. Jeg har troet, at det kunde have nogen Interesse, om jeg iaften gav Dem nogle flygtige Meddelelser om disse undersøgelser.

Irland har aldrig været romersk Provins og er ikke blevet overskyllet af Folkevandringens Bølger. Derfor kunde dets Indbyggere ned i Middelalderen bevare ældgamle Eiendommeligheder som Druidevæsen og primitive Retsregler vidt forskjellige fra de øvrige europæiske Folks. Allerede i 3dje og 4de Aarhundred blev Kristendommen forkyndt og med Tolerance udbredt i Irland af britanniske Missionærer. Omkring 500 var det et fuldstændig kristent Land, oversaaet med Klostre. Kristelig og klassisk Kultur fandt i 5te og 6te Aarhundred paa den grønne Ø et Ly, og fra 7de til 10de Aarhundred stod Irerne i første Række blandt dem, som overførte denne Kultur til germanske og romanske Nationer. De irske Klostre blev Centra for en Videnskabelighed, som dengang var fremmed for Italien. I dem læstes ikke blot Virgil ved Siden af de latinske Kirkefedre, men gjennem Kjendskab til græsk Sprog havde de irske Geistlige Adgang til Kilder, som for det øvrige Vesteuropa var saagodtsom skjulte.

Vandrelyst og ubetvingelig Trang til at forkynde Kristendommen for Hedningerne eller til som Eneboere at leve i hellig Askese drev Irerne ud til fjærne Strande. Anachoreter