de i alle fald anset Dem for at være ganske ufarlig. Nu derimot vil det foreløbig først og fremst være Dem de vil lægge sig efter og De maa huske paa at det er ikke bare Sibileff og hans folk, men ogsaa Roederer, Subaros og de andre finansmænd De har faat til motstandere. Jeg er ræd for De blir nødt til at forsvinde fra Frankrike i hvert fald for nogen tid fremover.»
«Hm,» sa Peter. «Det tror jeg ikke kommer til at passe mig akkurat nu. Desuten er vore kamerater sikkert ikke saa blodtørstige som De tror.»
«Deres søn er en optimist,» sa Wasilieff til fru van Heeren, «og jeg tror han har samme syn paa begivenheterne som det De gav uttryk for for litt siden, nemlig at det er spændende til trods for at han vet det ender godt; jeg er bare ræd for at skurkene her i det virkelige liv vil vise sig at være farligere end i de spændende romaner.»
«Ja, Wasilieff,» sa Peter, «kanske De har ret i det, men saa maa De jo heller ikke glemme at helten i dette eventyr er betydelig bedre utrustet fra naturens side end de almindelige romanhelter. Jeg forsikrer Dem, et i aandelig henseende normalt utrustet menneske vilde aldrig kunne komme op i noget som lignet en kritisk situation, hvis han hadde med en bande romanskurker at gjøre. Tænk paa hvordan heltene i spændende romaner opfører sig. De faar et forfalsket brev fra sin elskede med underretning om at hvis han ikke kommer dit og dit klokken 5 er det ute med hende; helten styrter da straks avgaarde mutters alene
