Et slag av gummikøllen fældte ham som en kegle, men idet de forlot bygningen hørte de lyden av stemmer og fottrin. Tydeligvis var der flere vogtere i huset.
De kom sig ind i bilen og Wasilieff ga chaufføren Peters adresse i Avenue du Bois de Boulogne.
Samme morgen hadde Peter faat et telegram: «Forlat ikke huset idag, hold bilen klar, Wasilieff.»
Til sin mors store sorg ga Peter avbud til en middag, holdt en længere konferance med professor Cherbulier, ga sin gamle, tro tjener Jeremias en del instruktioner og tilbragte forøvrig tiden med at røke cigaretter og perfektionere sig i pariser-slang ved hjælp av en av de siste uanstændige noveller fra pariser-societeten.
Klokken var mellem 11 og 12 om aftenen og Peter som regnet med at dagen sluttet klokken 12, begyndte saa smaat at tænke paa at iføre sig selskapsklær. Han tittet netop ut av vinduet for at se hvordan veiret artet sig da han saa Wasilieffs bil stanse foran porten. Han aapnet selv indgangsdøren ved hjælp av den elektriske dørlaas og et øieblik efter kom Wasilieff ind i værelset til ham.
Peter slog ut koblingen for sin svære radiohøittaler og rakte ham haanden.
«Gi mig papirene fort,» sa han, «jeg skal ta vare paa dem. Naar De bare har papirene i sikkerhet kan De i hvert fald ikke risikere at Deres fiender benytter sig av politiet. Faar de tak paa baade
