Det sjette hul paa den gamle bane ved la Turbie ovenfor Monte Carlo ligger som man vet i en dalsænkning.
Er man særlig heldig med andet slag kan man med det naa dalskraaningen og rulle ret ind paa Green'en.
Hullet kan da gjøres med tre slag, men dette forutsetter ogsaa held med det siste.
Peter van Heeren spilte alene og hadde vært særlig heldig med sit andet slag. Ballen laa paa den snauklippete græsmark ca. 4 meter fra hullet.
Peter hadde sin klubbe i haanden og stod bøiet over ballen.
Han var iført et ortodox golfantræk med en løstsittende shetlandssweater, lyse beigefarvete plus-fours, endnu lysere strømper og brune brogues.
Fra der hvor han stod hadde han utsigt til himmelen og til sine aller nærmeste omgivelser et par maal ialt, ellers ikke til noget.
Dette spilte i sin almindelighet ingen rolle for Peter, da han allikevel ikke brød sig om utsigt og i dette specielle øieblik var den eneste del av rivieraen som han ansaa værdt et øiekast, begrænset til de ca. 4 kvadratmeter snauklippet græsmark som laa mellem ham og det sjette hul.
