tikere har jeg hørt si, men det er som oftest ikke folk man træffer. Man læser bare om dem i aviserne. Politikerne hos os er vistnok væsentlig bønder som har læst for meget aviser og embedsmandssønner som ikke er tilstrækkelig begavet til at kunne finde sig noget andet at leve av.
«De kommer fra et lykkelig land, min unge ven,» sa Storfyrsten, «hvor de fremdeles kan betragte politikken og politikerne som en spøk. Det er forresten merkelig at forholdene kan være saa bra i et land hvor, efter hvad jeg har hørt, praktisk talt alle mennesker kan læse.
Hos os var forholdene anderledes. Landet blev styret av aristokratiet og 90 procent av befolkningen levet i lykkelig uvidenhet om læse- og skrivekunsten. Det kjedelige var bare at krigen skaffet os for mange misfornøiete og bevæbnete soldater som lot sig opvigle av en bande intelligente røvere og satte os paa porten. Forholdene hos os er nu omtrent som de var før, det er bare det uheldige at det ikke længer er vi som styrer landet, men før eller siden vil det utvilsomt komme en reaktion og da gjælder det for os at vi har vore planer i orden og er færdige til at gripe ind. Vor hovedsagelige opgave ligger nu i at motarbeide den klik som nu styrer Rusland, saa at de ikke faar anledning til at befæste sin egen stilling ved at faa organisert lignende omvæltninger i andre lande. Det er baade et vanskelig og et farlig arbeide for os, for som De vil forstaa har de nuværende styrere i Rusland kolossale hjælpe-
