Telegram:
- Madame van Heeren,
- 134 Ave. du Bois de Boulogne, Paris.
- Madame van Heeren,
Kjører herfra imorgen til Paris stop Medbringer Professor Cherbulier stop Om mulig skaf forsyning gammel grøn chartreuse
Peter.
Sent næste dags aften sat Peter stille ved rattet i sin bil. Nede i bilen laa professor Cherbulier. Bilen stod stille paa bunden av en liten elv som skvulpet stilfærdig forbi den og gjennem den omtrent i høide med sæterne.
Et stykke bak og 2—3 meter oppe var den ene ende av det som engang hadde vært en bro over elven og omtrent like langt foran og like høit oppe skimtet Peter fortsættelsen av broen.
Peter blev sittende stille en god stund, og begyndte saa langsomt og forsigtig at røre paa sine forskjellige lemmer. Da han hadde konstatert at samtlige var brukbare rusket han i Cherbulier.
Cherbulier samlet sig langsomt sammen og kom sig op paa sætet ved siden av Peter.
«Naa,» sa han i en mere misfornøiet end glad tone, «vi er altsaa fremdeles levende. Jeg skulde gjerne ha tat væddemaal paa at jeg var død. Hvor er min lorgnet? Knust naturligvis; altid er jeg uheldig. Hvor er vi? Jeg kan ingenting se uten den fordømte lorgnet. Det forekommer mig at
