«Nei min ven, jeg beklager at jeg ikke kan unde dig den fornøielsen, — vi er retfærdighetens haandhævere og myrder kun i nødsfald.»
Jeremias saa skuffet ut.
«En temmelig blodtørstig chauffør De har,» sa Cherbulier til Peter da de igjen var kommet op i bilen. «Hvor har De fundet ham henne?»
Peter smilte.
«Jeremias er et prægtig og meget skikkelig menneske,» sa han. «Han har vært min tjener og chaufør saa længe jeg kan huske, men jeg er ræd for at jeg i den senere tid tildels har forvirret hans begreper om ret og uret. Han er ikke altid klar over grænsen for det tilladelige og utilladelige og det er i grunden ikke noget at bebreide ham, naar det bare er min optræden, han har at holde sig til som standard for hvad der er god tone i et civilisert samfund.»
«Jeg undres om det ikke er det sikreste at De blir med mig, min ven,» fortsatte han saa. «Det er ikke sikkert at der kommer nogen beleilig retfærdighetens haandhæver næste gang De blir røvet.
Vi kjører tilbake til Hotel de Paris, sætter pengene i kassen der og spiser en god middag.»
