rusete spiller ikke en mine, skjøv gevinsten hen til croupieren og ga ham med tegn ordre til at dække 14 om igjen paa alle veier.
Croupieren misforstod ham og anbragte hans penge paa og omkring et ganske andet tal. Han saa ganske uberørt paa dette og vandt igjen.
Han hadde nu for mange penge til at kunne faa anbragt alle paa bordet, stak en del i lommen og satte 6000 francs paa hvert av feltene rouge, impair og passe langs den ene side av bordet. Ut kom 19, rouge.
Like ubevægelig som før samlet han ind de 36000 frcs. fra bordet, reiste sig op, gjorde en stiv helomvending, stod stille et øieblik indtil han hadde faat sigtet sig ind paa utgangsdøren og forlot salen med det samme ubevægelige, intenst fordrukne ansigtsuttryk som før. Han hadde vunnet over 100000 francs.
«Vet De hvem den snodige fyren er?» spurte Peter en tilfældig bekjendt som stod i nærheten.
«Ja, det er professor Cherbulier, en lynende begavet fysiker, blev professor ved Sorbonnen før han var fyldt 26, drak som en svamp, blev allikevel i sin stilling i henimot 10 aar, fordi han i sine lyse øieblikke var lysere end nogen av de mere ædruelige der, men blev tilslut sparket ut.
Efter det har han levet av at gi privat undervisning i sine ædru øieblikke og interesserer sig forøvrig mest for schak og en blanding av vand og chartreuse, meget chartreuse og litet vand.»
Peter sa adjø til sin ven og fulgte efter Cherbulier.
