Det var døren ved foten av trappen som gav efter.
Kort efter hørte de forfølgerne storme op av trappen og den første av dem, — det var ikke Sibileff, — viste sig i metalrummet som blev oplyst av hans lommelykte.
Han sa sig litt forvirret om.
Utgangsdøren til nischen, hvor Peter og Tatjana befandt sig, var vanskelig at faa øie paa.
Kort efter strømmet resten av bolschevikerne ind i rummet og de fleste med revolvere.
Sibileff kom ind som nr. 3.
«Ni,» sa Peter og trykket paa en knap, da den siste var kommet ind.
I samme øieblik blev en falddør sluppet ned og stængte den døraapning som førte fra trappen ind til taarnrummet.
Peter trak i haandtaket.
Der hørtes et klik og metalvæggen foran nischen bevæget sig opover. Den startet med et raskt ryk som en daarlig elevator og under et ni-stemmig brøl fra Sibileff og hans kamerater begav deres fangecelle sig opad.
Tatjana grep Peter haardt i armen.
«Hvad i alverden?»
«Gulvet i det lille rum bolschevikerne befandt sig i var nu alt flere meter over Peter og Tatjana.
Foran dem laa et andet gulv av beton og forsynt med en kraftig slipkrok i centrum.
Peter tok Tatjana i haanden og gik ut paa betongulvet.
Over dem op mot stjernehimlen svævet en væl-
