Saa gik han bort mot døren og trykket paa knappen for den elektriske døraapner.
Like ved siden av den var bryteren.
Døren blev aapnet langsomt og forsigtig og ind kom Sibileff.
«Hvis De er alene vil De kanske være saa elskværdig at lukke døren efter Dem selv,» sa Peter. «Tjenerne er gaat til ro, saa De maa undskylde denne tilsynelatende mangel paa gjestfrihet.
Sibileff lukket rolig døren og kom ind i værelset.
«Tillat mig,» sa Peter, «at gratulere Dem med Deres dramatiske entré. De er virkelig ikke ræd av Dem.»
Sibileff saa ondt paa Peter.
«Jeg har ingen grund til at være ræd,» sa han, «selv om jeg var tilbøielig til en saadan følelse. Jeg vil begynde med at underrette Dem om at Deres tjenere befinder sig i mine folks varetægt. Huset er omringet og om 5 minutter trænger mine kamerater ind her.»
Peter tok klokken op av lommen og la den foran sig paa bordet.
Sibileff fortsatte.
«De maa ikke nære noget haab om at kunne redde Dem ut av dette,» sa han. «Deres forbindelse med utenverdenen er avbrudt og de mænd som er sammen med mig her viker ikke undav for noget.»
«Imidlertid,» sa Peter, «det er aabenbart at De har et forslag.»
Sibileff tænkte sig om et øieblik.
