derlag og vilde derfor denne gang forberede sit angrep grundig.
Imidlertid, det var helt uten grund at Tatjana ængstet sig.
Invitationer til middag var hellige for Peter.
Ti minutter før gongonen lød for anden gang banket han paa porten og blev sluppet ind sammen med sin mor, Wasilieff og Cherbulier.
«Vi kommer litt forsinket, desværre,» sa Peter, efterat ha fremført sine gratulationer for Storfyrsten, «men vi har hat en lang reise.»
«Hvorfra kommer De nu?»
«Sist fra flyvepladsen ved Evers, hvor vi landet for et par timer siden. Der var ingen passende landingsplass nærmere, saa det siste stykke har vi kjørt i en bil som vi leiet der.
En temmelig slitsom reise, men den har den fordel at den har skaffet os en god appetit. Deres Høihet har i hvert fald i os faat gjester som kommer til i høi grad at paaskjønne resultatene av hofkokkens virksomhet.
Paa hotellet like ved flyveplassen fik vi bare saavidt tid til at klæ os om mens de skaffet os transportmidler.»
Den videre konversation blev avbrudt ved at dørene til spisesalen blev aapnet.
Peter holdt sig paa litt avstand fra Tatjana og der blev ikke anledning til nogen samtale mellem dem.
Det spørsmaal som Tatjana hele tiden hadde lyst til at rette til Peter fik hun derfor først an-
