revolution ombord paa «Iswetsia», hvilket sandsynligvis maa tilskrives det forhold at skibet var utstyret med et overordentlig stort kvantum alkohol.
Under et av de hyppige anfald av overstadig beruselse som var karakteristisk for den gamle sjørøver, der hadde titel av kaptein ombord, gik han saa at si umerkelig over fra at være kaptein i den keiserlige russiske marine til at bli kommandant paa et av Sovjetregjeringens mange skibe. Der utviklet sig et slags soldaterraad og forskjellige andre kommunistiske institutioner ombord paa skibet, et par yngre og mindre populære officerer blev kastet overbord sammen med den utsending fra den keiserlige regjering som hadde kontrol med pengeforsendelsen, men forøvrig gik alt i den gamle gjænge og da skibet kom frem til Rouen, og alle tilsynelatende helt hadde glemt det, blev det liggende paa havnen der som en selvstændig og meget fornøiet liten sovjetrepublik, der skaffet sig sit eget underhold ved en sukcessiv omsætning av de medbragte værdier.
Denne lykkelige tilstand kunde imidlertid ikke vare evig. Skibet blev opdaget av en eller anden av bolschevikernes agenter og blev utstyrt med en kommissær, til like stor ærgrelse for baade kapteinen og mandskapet som befandt sig udmerket i hinandens selskap og var ubetingede motstandere av den kontrol som kommissærens nærvær førte med sig. Der utviklet sig efterhaanden ombord en sur og misfornøiet tone som ikke blev mildnet ved oplysningen om at skibet, efterat
