Deres nye vogn. Jeg tør ikke utsætte Deres rygte for nogen risiko.»
«De har ret, min ven. Jeg skal være færdig klokken halv syv.»
«Klokken halv syv skal bilen være der. Paa snarlig gjensyn. Jeg tæller sekunderne.»
Peter la hørerøret av, fik tak paa Wasilieff i telefonen, gav ham den nødvendige besked og begyndte at tælle sekunderne.
Det blev mange at tælle og haugen med cigaretstumper foran kaminen øket.
Peter var alt næsten begyndt at tvile paa Cherbuliers deduktionsevne da Sibileff blev meldt og vist ind i røkeværelset.
Peter reiste sig med et elskværdig smil og rakte ham haanden.
«Gratulerer, Sibileff?» sa han. «Er De alt kommet ombord?»
Det er i grunden ganske let at følge den smukke gamle skik at vise sig elskværdig overfor en motpart som man netop har meddelt en alvorlig knock out.
Baade Peter og Sibileff var nu i denne situation, men mens Sibileffs elskværdighet virket forholdsvis naturlig paa Peter, kunde Peters ikke undlate at forvirre Sibileff som jo ikke var fuldt à jour med begivenheterne. Han saa forskende paa Peter.
«Det er beklagelig at De har blandet Dem op i dette paa den gale side,» sa han. «De burde samarbeide med mig. Jeg forstaar at jeg ikke behøver at bruke mange ord.
