Efter omtrent en halv times kjøring nærmet de sig bakken som slynger sig op mot Fontainebleau-skogen fra nord.
Peter snudde sig rundt i sætet og saa sig bakover. Et par km. borte kom motorcyklen i rasende fart.
«Stakkars mand,» mumlet Peter.
Det var anden gang den morgen at han ofret sin forfølger en medlidende tanke.
Saa maatte han en stund ha hele sin opmerksomhet henvendt paa rattet opover den slyngete vei, hvor asfalten endnu var sleip efter natteduggen.
Like efter en skarp sving hvor den tætte underskog hindret ethvert overblik over veien fremover, stoppet Peter bilen pludselig og svinget den tvers paa veien.
Han rygget bakhjulene helt indtil grøftekanten paa høire side hvor motorcyklisten maatte komme hvis han kjørte rigtig. For sikkerhets skyld koblet han desuten ind første gear og sat med clutchpedalen slaat ind saa at han paa et øieblik kunde kjøre frem og sperre den lille del av veien som var igjen.
Nu hørte de de iltre smeld av motorcyklen like ved og et øieblik efter passerte deres forfølger den farlige kurve.
Motorcyklisten fik saavidt tid til at anlægge det uendelige taapelige ansigtsuttryk som man som regel automatisk faar naar man pludselig blir sat i en farlig situation, og derefter forlot han motorcyklen i en langstrakt bue over den bakre del av
