Side:Per Sivle - Streik.djvu/111

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Wang-Melterud foreslog at proklamere paa alle Brugene, at de Arbeidere, som gik paa Streikemødet, havde sin Afsked med det samme.

Saa tog Osear Andrésen Ordet: Ja, det kunde kanske synes ubeføiet af ham at tale i denne Sag, nu, da et ulykkeligt Tilfælde just havde stanset hans Drift. Men af Hensyn til Standen og dens Interesser, saa vilde han dog faa Lov til at sige sin Mening, — som var den, at man vistnok vilde være bedst tjent med en mere forsigtig Fremgangsmaade. For sæt nu — og man kunde ikke være tryg, i saadanne ophidsede Tider —, at der var, større Alvor i denne Streikebevægelse, end ogsaa han gjerne vilde tro, — men sæt nu alligevel; da kunde et aggressivt Skridt som det af en æret Taler nylig antydede let vække en Forbitrelse, der turde faa skjæbnesvangre Følger. For Brugseierne vilde jo dog absolut være ilde tjent med en almindelig Stansning nu, midti den bedste Skurtid, da Hovedmassen af Raatømmeret netop var kommet. — Nei — men lad se: det kunde vel nok gaa for sig paa den Maade, at man lod dem holde Mødet — lod dem i Guds Navn holde det — lod dem brumle ud! Saa fik man se til at faa mærket sig de værste Skrighalsene — det lod sig vel altid gjøre; disse kunde