Denne siden er ikke korrekturlest
Og kende du dommen, som blev læst ivår?
- den skiller mig både ved arv og gård.
SOLVEJG
- Mener du vel at for arv og eje
- jeg skilte mig fra alle de kæres veje?
PEER GYNT
- Og ved du forliget? Udenfor skogen
- tør de fakke mig frit, om jeg træffes af nogen.
SOLVEJG
- På skier har jeg rendt; jeg har spurgt mig frem;
- de fritted, hvor jeg skulde; jeg svaret: jeg skal hjem
PEER GYNT
- Så væk med både spiger og planker!
- Nu trænges ingen stængsel mog nissebuktanker.
- Tør du gå ind for at leve med skytten,
- så ved jeg der kommer vigsel over hytten.
- Solvejg! Lad mig se på dig! Ikke for nær!
- Bare de på dig! Nej, hvor du er lys og skær!
- Lad mig løfte dig! Nej, hvor du er fin og let!
- Får jeg bære dig, Solvejg, blir du aldri træt!
- Jeg skal ikke smudse dig. Med strake arme
- skal jeg holde dig ud fra mig, du vene og varme!
- Nej, hvem skulde tænkt, at jeg kunde dig drage – ;
- å, men jeg har længtes både nætter og dage.
- Her skal du se, jeg har tømret og bygt;
- der skal ned igen, du; her er ringt og stygt –
SOLVEJG
- Rigt eller gildt, – her er efter mit sind.
- Så