Denne siden er ikke korrekturlest
- som der ståri bogen, det lægger du vind på;
- men det er noget, som jeg aldri går ind på.
DOVREGUBBEN
- Nu bliver jeg, sandt for udyden, vred;
- og da er jeg ikke til at gantes med.
- Du dagblakke pilt! Ved du hvem jeg er?
- Først så kommer du min datter for nær –
PEER GYNT
- Det er løgn i din hals!
DOVREGUBBEN
- Du må hende ægte.
PEER GYNT
- Tør du sige mig på, at -?
DOVREGUBBEN
- Hvad? Kan du nægte,
- hun var din attrå og i din begær?
PEER GYNT
- (blæser)
- Ikke andet? Hvem fanden hænger sig i sligt?
DOVREGUBBEN
- Mennesket blir sig dog altid ligt.
- Ånden bekender I alle med kæverne;
- dog agtes kun det, som kan fakkes med næverne.
- Så du mener, at attråen intet gælder?
- Vent; du skal snart få syn for sagen –
PEER GYNT
- Du fisker mig ikke med løgnens agn!
