Denne siden er ikke korrekturlest
DOVREGUBBEN
- (lægger noge skarpe redskaper på bordet)
- Her ser du glasmesterøjet.
- Spjeld skal du få, som den olme studen.
- Da vil du skønne, hun er dejlig, bruden, –
- og aldri vil synet dit kverves, som før,
- af trippende purker og bjeldekør –
PEER GYNT
- Det er galmands snak!
DET ÆLDSTE HOFTROLD
- Det er Dovregubbens tale;
- han er den vise og du dem gale!
DOVREGUBBEN
- Tænk efter, hvor megen fortræd og plage
- du kan fri dig for mellem år og dage
- Kom dog ihug, at synet er kilden
- til grådens argende beske lud.
PEER GYNT
- Sandt nok; og der står i huspostillen:
- forarger dig øjet, så slå det ud.
- Hør! Sig mig, når heles så synet igen
- til menneskesyn?
DOVREGUBBEN
- Ingensinde, min ven.
PEER GYNT
- Nå, så! Ja, så siger jeg tak for mig.
DOVREGUBBEN
- Hvad vil du udenfor?
