Denne siden er ikke korrekturlest
DEN GRØNKLEDTE
- Tør du bande på det?
PEER GYNT
- Både dansen og spillet
- var katten kore mig, riktig pent.
DOVREGUBBEN
- Det er underligt med den menneskeart;
- den hænger i så mærkværdigt længe.
- Får den i dyst med os en flænge,
- sætter den vel ar, men den heles snart.
- Min svigersøn er nu så føjelig som nogen;
- villig har han kastet kristenmandsbrogen,
- villig har han drukket mjødpokalen,
- villig har han bundet bag på sig halen, –
- så villig, kort sagt, til alt, hvad vi bad ham,
- at trygt jeg tænkte, den gamle Adam,
- var engang for alle på porten jaget;
- men se, med et har han overtagt.
- Ja-ja, min søn, så må du i kur
- mod denne hersens menneskenatur.
PEER GYNT
- Hvad vil du gøre?
DOVREGUBBEN
- I venstre øjet,
- jeg risper dig lidt, så ser du skævt;
- men alt det du ser, tykkes gildt og gævt.
- Så skærer jeg ud den højre ruden –
PEER GYNT
- Er du drukken?
