Hopp til innhold

Side:Peer Gynt.djvu/71

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
(vinker sine fortrolige nærmere sig.)
Lad os ikke skryde.
Vi er gået tilagters i de senere år;;
vi ved ikke mer om det ramler eller står,
og folkehjælp skal en ikke fra sig skyde.
Desuden er gutten fast uten lyde,
og stærkbygget med, såvidt jeg ser.
Sandt nok, han har kun et eneste hode;
men datter min har jo heller ikke fler.
Tre hoders trolde går rent af mode;
selv tvehoder får en knapt øje på,
og de holder endda kun så som så.
(Til Peer Gynt)
Altså, det er min datter, du kræver?
Peer Gynt
Din datter og riget i medgift, ja.

DOVREGUBBEN

Det halve får du, imens jeg lever,
og det andet halve når jeg engang falder fra.

PEER GYNT

Det er jeg nøjd med.

DOVREGUBBEN

Ja, stop, min gut; –
du har også nogle tilsagn at give.
Brydes et af dem, er hele pagten brudt,
og du slipper ikke herfra ilive.
For det første må du love, at du aldri ændser
hvad der ligger udefor Rondernes grænser;
dag skal du sky, og død og hver lysbar plet.