Side:Peer Gynt.djvu/66

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
Hvad nu da? De bruneørne -?
Jeg mener fanden dem tog! –
Der rejser sig gavlens hjørne;
det højnes i hver en krog:
det vokser sig op af gruset; –
se, porten vidåpen står!
Ha, ha, nu kender jeg huset;
det er farfars nybygdte gård!
Væk er de gamle klude;
væk gærdet, som stod for fald.
Det glittrer fra hver en rude;
der er lag i den store sal.
Der hørte jeg provsten klaske
med knivryggen mod sit glas; –
der slængte kaptejnen sin flaske,
så spejlvæggen sprak i kans. –
Lad ødes; lad gå tilspilde!
Ti, moer; der er lige fedt!
Den rige Jon Gynt holder gilde;
hurra for den gynske æt!
Hvad er det for ståk og stønn?
Hvad er det for skrig og skrål?
Kaptejnen råbder på sønnen;
å, provsten vil drikke min skål.
Ind da, Peer Gynt, til dommen;
den lyder i sang og klang:
Peer Gynt, af stort est du kommen,
og til stort skalst du vorde engang!
(springer fremad, men render næsen mod et bergstykke, falder og bliver liggende)
————————