Side:Peer Gynt.djvu/232

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Min ven, du er i en stor vildfarelse.

Begge har vi hast, og til tidsbesparelse
skal jeg forklare dig sagens grund.
Du er, som jeg har af din egen mund,
ikke nogen såkaldt storartet synder, –
ja knappets en middels –

PEER GYNT

Se, se; du begynder
at snakke rimeligt –

KNAPPESTØPEREN

Vent nu lidt; –
men at kalde dig dydig, vilde gå for vidt –

PEER GYNT

Det gør jeg jo heller ikke fordring på.

KNAPPESTØPEREN

Altså midt imellem, og så som så.
En synder af det rigtig storladne slags
træffes ikke langs alfarvej nutildags;
der skal mere til, end at traske i dynd;
der kræves både kraft og alvor til en synd.

PEER GYNT

Ja, det er s'gu rigtig, hvad du der bemærker;
en skal bude på, som de gamle bersærker.

KNAPPESTØPEREN

Du derimod, ven, du tog synden let.

PEER GYNT

Bare udenpå, ven, som et søleskvet.

KNAPPESTØPEREN