Denne siden er ikke korrekturlest
De ægger uvejret op!
- Er det ikke for galt! Vi har storm og regn,
- en ustyrtelig sjøgang og alskens tegn
- til noget, som kan gøre os et hode kortere; –
- og så ter Dem Dem så det kommer desfortere!
PASSAGEREN
- De er nok ikke oplagt til videre forhandling;
- men tiden bringer jo så mangen forvandling –
- (hilser venligt)
- Vi træffes når De synker, om ikke før;
- kanske De da er i bedre humør.
- (går ind i kahytten)
PEER GYNT
- Uhyggelige karle, disse videnskabsmænd!
- Sligt fritænkervæsen –
- (til bådsmanden, som går forbi)
- Et ord, min ven!
- Passagereren? Hvad er det for et galehuslem?
- BÅDSMANDEN
- Jeg ved ikke af, vi har andre end Dem.
PEER GYNT
- Ikke andre? Nu blir det værre og værre.
- (til jungmanden, der kommer fra kahytten)
- Hvem gik i kahytsdøren?
JUNGMANDEN
- Skibshunden, herre!
- (går forbi)
VAGTEN
- (råber)