Hopp til innhold

Side:Peer Gynt.djvu/187

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Min historie, herre, er kortelig den:

jeg gælder for et sandhus og er en pen.

PEER GYNT

Min historie, herr pen, er, i korthed vævet, –
jeg er et papirblad og blir aldri beskrevet.

HUSSEJN

Hvad jeg duer til, har menneskene ingen forstand på;
alle vil de bruge mig til at strø sand på!

PEER GYNT

Jeg var i en kvindes eje en sølvspændt bog; –
det er en og samme trykfejl at være gal og klog!

HUSSEJN

Tænk Dem, hvilket fortærende liv;
være pen og aldri smage odden af en kniv!

PEER GYNT

(hopper højt)
Tænk Dem: være renbuk; springe fra oven; –
altid stupe, – aldri kende grund under hoven!

HUSSEJN

En kniv! Jeg er sløv; – få skåret og ridset mig!
Verden går under, hvis man ikke får spidset mid!

PEER GYNT

Det var synd for den verden, der, lig andet selvgjort,
af Vorherre blev befunden så inderlig velgjort.

BEGRIFFENFELDT

Her er kniv!

HUSSEJN

(