Side:Peer Gynt.djvu/179

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest

Ja visst!

PEER GYNT

Men æren er så stor, så over al måde –

BEGRIFFENFELDT

Ak, lad ingen falsk beskedenhed råde
i en stund som denne.

PEER GYNT

Men und mig blot frist –!
Nej, jeg duer s'gu ikke; jeg er rent fordummet!

BEGRIFFENFELDT

En mand, som har Sfinxens mening fornummet?
Som er sig selv?

PEER GYNT

Ja, det er just knuden.
Jeg er mig selv i et og i alt;
men her, så vidt jeg forstod, det galdt
at være sig selv, så at sige, foruden.

BEGRIFFENFELDT

Foruden? Nej der taer De mærkelig fejl!
Her er man sig selv aldeles forbandet;
sig selv og ikke det ringeste andet;.
man går, som sig selv, for fulde sejl.
Hver lukker sig inde i selvets tønde,
i selvets gærning han dukker tilbunds, –
han stænger hermetisk med selvets spunds
og tætner træet i selvets brønde.
Ingen har gråd for de andres veer;