Denne siden er ikke korrekturlest
holdt øje med mig trods alle mine brøst! –
- (ånder dybt ud)
- Hvilken vidunderlig tryghed og trøst
- i at vide sig selv separat beskyttet.
- Men i ørken! Hvor får jeg mad og drikke?
- Å, jeg finder nok lidt. Det må han forstå.
- Det er ikke så farligt; –
- (højt og indsmigrende)
- han vil visst ikke,
- at jeg lille fattige spurv skal forgå!
- Bare ydmyg i sindet. Og så unde ham frist.
- Lade Herren råde; ikke hænge med ørene –
- (farer forskræmt ivjeret)
- Var det en løve, som knurred i rørene –?
- (med klapprende tænder)
- Nej, det var ingen løve.
- (Mander sig op)
- En løve; jo visst!
- De bæster, de holder sig nok afsides.
- Med sin overmand er det ikke grejdt at bides.
- De har jo et instinkt; – de føler, som sandt er,
- det er farligt at lege med elefanter. –
- Men alligevel –. Jeg får finde et træ.
- Derborte svajer akazier og palmer;
- kan jeg klyve derop, har jeg tryghed og læ, –
- især hvis jeg dertil kunde et par salmer –
- (klattrer op)
- Morgenen er ikke kvelden lig;
- det skriftested er ofte nok vejet og drøftet.
- (sætter sig tilrette)
- Hvor dejligt at føle sin ånd så løftet.