Side:Peer Gynt.djvu/119

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest

Monsieur, De har en gout, en ton,

som nutildags kun sjelden findes
hos mænd, der lever en garçon, –
et visst, jeg ved ej hvad –

VON EBERKOPF

Et vift,
et skær af frigjort åndsbetragtning
og verdensborgerdomsforpagtning,
et syn igennem skyens rift,
der ej af snever Fordom bindes,
et præg af højere forklaring,
en ur-natur med livserfaring
på trilogiens top forent.
Ej sandt, monsieur; så var det ment?

MONSIEUR BALLON

Jo, meget muligt; ikke ganske
så smukt det klinger i det franske.

VON EBERKOPF

Ej, was! Det sprog er og så stivt. –
Men hvis til fænomenet grunden
vi søge vil –

PEER GYNT

Så er den funden.
Det er fordi jeg ej er gift.
Ja, mine herrer, ganske klar
er tingen. Hvad skal manden være!
Sig selv; det er mit korte svar.
Om sig og sit han skal sig kære.