Denne siden er ikke korrekturlest
let kan en puste mod den strygende vind.
- Dernede var det klummert; en kendte sig klemt;
- der er halvvejs det, som har fra bygden mig skræmt.
- Men her, hvor en hører furuen suse,
- for en stilhed og sang! – her er jeg tilhuse.
PEER GYNT
- Og ved du det visst? For alle dine dage?
SOLVEJG
- Den vej, jeg trådt, bær aldri tilbage.
PEER GYNT
- Så har jeg dig! Ind! Lad mig se dig i stuen!
- Gå ind! Jeg skal hente tyri til gruen;
- lunt skal det varme og bjart skal det lyse,
- blødt skal du sidde og aldri skal du fryse.
- (han lukker op; SOLVEJG går inf. Han står en stund stille, da ler han højt af glæde og springer ivejret.)
PEER GYNT
- Min kongsdatter! Nu er hun funden og vunden!
- Hej! Nu skal kongsgården tømres fra grunden!
- (han griber øksen og går bortover; i det samme træder en gammelaktig kvide i en fillet grøn stak ud af holtet; en stug unge med ølbolle i hånden halter efter og holder hende i skørtet)
KVINDEN
- Godkveld, Peer rapfod!
PEER GYNT
- Hvad godt? Hvem der?
KVINDEN
- Gamle venner, Peer Gynt! Min stue ligger nær.
- Vi er grandfolk.
PEER GYNT
- Så?
