oplyste, sandhedssøgende Ungdom vil samle sig trods Forskjellighederne i det enkelte. Og det var netop disse, jeg søgte at finde, og jeg nævnte som disse tre Ting: at Religionen maa være fornuftig, moralsk, praktisk. Dette synes jeg ikke er det mindste latterligt, heller ikke synes jeg det indeslutter, at „Ungdommen skal være Dommer over Religionen“ paa anden Maade end hvert Menneske — Pastor Kristensen indbefattet — skal være Dommer over den, og jeg tror heller ikke Ungdommen vil finde, at den „gjør sig latterlig“ ved at stille denne Fordring. Pastor Kristensen synes at mene, at det er saa forfærdeligt at tro, „at man i Hode og Hjerte har et Mønster for, hvordan en Religion skal være og virke og derefter skal man da dømme, vælge og vrage“. Men hvoretter dømmer, vælger og vrager da Pastor Kristensen? Hvorfor har han valgt den lutherske Lære? Fordi den tilfredsstiller hans Ho’de og Hjerte, antager jeg. Hvis der var en anden Religion, der gjorde dette bedre, vilde han sandsynligvis valgt den. „Nei“, vil kanske Hr. Pastoren svare, „jeg har valgt den, fordi den er bygget paa og lært i Guds hellige Ord“ (og dermed menes Bibelen). Men saa kommer vi jo straks ind paa Spørgsmaalet om Bibelens Inspiration og deraf følgende Ufeilbarhed. Og saa kommer de andre Sekter stormende og siger: „Det er ikke sandt; thi vor Kirkes Lære er bygget paa og over ensstemmende med Bibelens Udsagn.“ Tilslut maa det blive „vort Hode og vort Hjerte“ — jeg vilde
