Behag eller i Fornuftens Navn vække Foragt for den, da faar man tage til Gjenmæle, saa godt man kan“. Dette beskylder han altsaa mig for at have gjort i bemeldte Foredrag. Men jeg tænker hverken paa at omforme Kristendommen eller vække Foragt for den; mit Foredrag gik netop ud paa at vække Begeistring, Beundring for Kristendommen, men rigtignok ikke for Pastor Kristensens Theologi. Og her kommer vi ind paa et særdeles vigtigt Punkt. Mine Modstandere synes altid at gaa ud fra, at deres Theologi er ensbetydende med Kristendommen. Og jeg føler mig saa overbevist om, at den er saa afvigende fra den oprindelige Kristendom, fra Jesu Lære, at jeg er sikker paa, at baade Paulus og alle de andre Apostle vilde gaa rejekt til theologisk Embedseksamen, iallefald erklæres for høist usunde i Troen og jages ud til de unitariske Kjættere. Jeg søger at bevise dette ved at bede Folk læse opmærksomt det nye Testamente; thi med al sin Mangelfuldhed indeholder dog disse temmelig ukritisk sammensatte Beretninger nok til at slaa den lutherske Theologi af Marken som ikke-kristelig, naar man ved Kristendom forstaar Jesu Lære.
Men tror nu Hr. Janson da, at den intelligente Ungdom vil blive enig i sine Fordringer til Religionen? Langtifra — ikke i det Enkelte. „Saamange Hoveder saamange Sind“ hedder det, og de forskjellige Kulturstandpunkter vil kræve hver sit forskjellige. Deraf de mange Sekter. Men jeg tror dog, der er visse store Grundprinciper, hvorom vor
