lingen; ellers blir der bare vakt Bitterhed. Til Punktet om Kristus vil vi komme senere; jeg vil nu tage for mig Pastorens Foredrag Stykke for Stykke.
Hans første Anke er Titelen. Han mener, at Ingen har Ret til at fordre noget af Religionen; men at Religionen blot har Ret til at fordre noget af os. Det sidste, at Religionen har Ret til at fordre noget af os, er sikkert nok; men det var ikke det Spørgsmaal, jeg vilde behandle. Det er en ganske anden Ting og kan blive Gjenstand for et andet Foredrag; men hvad jeg vilde tale om i mit Foredrag var netop, hvad et dannet Menneske maa kunne fordre af Religionen. Det er nemlig min Mening, at hvert Menneske fordrer noget og bør fordre noget af sin Religion. Pastor Kristensen fordrer saaledes noget af sin. Han fordrer, at den skal tilfredsstille hans aandelige Trang og Syn. Den lutherske Kirke har gjort dette for ham, derfor er han Lutheraner. En anden derimod finder, at Katolicismen tilfredsstiller hans Trang, saa blir han Katolik. Hvert Menneske, som overhovedet tilhører noget Kirkesamfund, har valgt netop dette Kirke samfund, fordi han fordrede noget af sin Religion, og dette Kirkesamfunds Opfatning tilfredsstiller denne Fordring, i alle Fald kommer nærmest til det. Og de, som intet Kirkesamfund tilhører, gjør dette netop af den Grund, at intet af de bestaaende Kirkesamfunds Religion tilfredsstiller deres Fordringer til Religionen. Jeg tror saaledes at have Ret til at
