Hvor ægte theologisk! De lægger Gud og hans Egenskaber i Skuffer, og saa trækker de snart en frem og snart en anden, eftersom det høver i deres System. At tænke sig, at ikke Gud evigt skulde været den samme uforanderlige, at han ikke evigt skulde ladet sin Kjærlighed straale ud lige til alle sine Børn! En anden Sag er det, at ikke alle Mennesker kan i samme Grad tilnyttegjøre sig Guds Lys, Guds Tale til dem gjennem Naturen og gjennem de fremragende Aander i Folket, fordi ikke alle staar paa samme Udviklingstrin; men Guds udstraalende Kjærlighed maa være den samme ligesom Solens Straaler er de samme. Saa kommer Hr. Pastoren igjen med tre theologiske Skuffer, at Guds Kjærlighed maa vise sig 1) i Trang til at træde i Samfund med dem som elskes, 2) i Evne til at give Afkald paa den Herlighed som ellers eies og 3) til at lide for andres Skyld. Den første af disse Paastande, at den som elsker maa have en Gjenstand at elske og følgelig træde i Samfund med den, skal vi ikke kriges om; thi det er en Naturnødvendighed; men de to andre maa vi nedlægge en stærk Protest imod; thi de drager Gud ned inden Menneskelighedens Grænser og foreskriver ham Menneskers Vilkaar. Kan Gud give Afkald paa sin Herlighed? kan Gud lide? En Fuldkommenhed, som kan afklæde sig sin Fuldkommenhed, blir ikke Fuldkommenhed i sin ufuldkomne Form, blir altsaa ikke Gud længer. Gud kan ikke slaa sig selv ihjæl for at tjene Pastor Kristensen. Gud
