ved at sige, at de Ortodokse lærer, at Gud var et skrigende Spædbarn, Gud gik paa Skole i Nazareth, Gud var Tømmermand osv. Men gjør de da ikke dette? De holder jo paa, at der bare er een Gud, og at Jesus er Gud, og om Jesus forteller de alt det der. Kan det da blive nogen Spot fra min Side, at jeg siger, de gjør det. Jeg nævner jo bare Kjendsgjerninger; men hver faar drage sine Slutninger af disse Kjendsgjerninger. Idethele er jeg kjed af denne Beskyldning for Spot. Jeg maa da have Lov at ytre som min Mening, at disse gamle Dogmer ikke er sande og levere mine Grunde for det, uden at faa slængt i Ansigtet, at jeg spotter. Det er en uærlig Krigsførsel dette. At de Ortodokse forsvarer Meninger, der for mig løber ud i en Latterlighed, faar bli deres Sag.
Hr. Kristensen udtaler endog som en Mulighed, at „det Hele er et Udslag af Had og Uvilje fra min Side“. Dette er uværdigt Pastor Kristensen, som jeg agter og ærer som en gjennemgaaende retskaffen og bra Mand. Tro heller det bedste om Deres Modstander end det værste, Hr. Kristensen.
Tilslut siger Pastoren, at Guds Menneskevorden, denne Hemmelighed, er en Virkelighed, et Faktum. Ja se det er nu et Postulat — det var jo netop det som skulde bevises. Jeg siger, at den er en U-Virkelighed, et Ikke-Faktum, en from Fantasi — faar da se, hvem som har størst Grund for sine Paastande. Pastoren indrømmer ogsaa villig, at der ikke kan fremlægges noget Bevis, men vel en
