Kristensen, uden at dermed er sagt, at jeg mener, at nogen af disse er Guder. Her er vist mange Mænd, som i disse Dage siger med Salvelse: „Jeg tror paa Gud, Kongen og Unionen“ uden at derved skal være ment, at Kongen og Unionen er Gud, eller at disse danner en Treenighed. Jeg kan saaledes sige, at jeg tror paa Faderen, Sønnen og Aanden uden at tænke paa nogen Treenighed, og de, som først opfandt og brugte disse tre Ord som Døbeformel kjendte ikke til Treenigheden; ja, denne Døbeformel bruges — jeg har selv i sin Tid brugt den — i unitariske Kirker, hvor Treenigheden ikke anerkjendes. I den Døbeformel staar jo ikke nævnt engang, at nogen af de Tre er Guder, heller ikke at de er eet, heller ikke at de er lige, og alligevel har man faaet ud en Treenighed af dem. Ja de Theologer! Hr. Kristensen indrømmer, at Ordet Treenighed ikke forekommer i det nye Testamente, heller ikke i Daabspagten. Men saa lægger han til: „men hvad enten man spørger den hellige Skrift eller den levende Menighed, om der til Kristendommen hører Tro paa den treenige Gud, da vil Svaret ikke være tvivlsomt“. Jo, det vil være saare tvivlsomt, Hr. Kristensen. Thi Protesten vil først udgaa fra Jesus og hans Apostle, saa fra alle de Menigheder, der kjæmpede med Næb og Klør for den oprindelige Kristendoms Tro paa den ene Gud, og nu i vore Dage vil det svare i et rungende Ekko fra over tusind kristne Kirker (de liberale Samfunds) alene i Amerika: „nei, vi tror ikke læn-
Side:Pastor Kristensens Kristusfornægtelse.djvu/21
Utseende