Side:P. A. Munch - Samlede Afhandlinger 4.djvu/512

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Barbarie. Man erkjender saaledes, ved at studere Regesterne, ej alene, at disse ere den ypperste Kilde til Middelalderens Historie, men man begriber neppe engang, hvorledes nogen overhoved vover at skrive udførlige Verker over Middelalderens Historie uden at kjende og benytte dem. Vel have Baronius og Raynaldus benyttet Regesterne flittigt i deres velbekjendte, ypperlige „Annales Ecclesiastici“, men de have dog ikke kunnet give Uddrag uden af de vigtigste og i den almindelige Historie mest indgribende Sager. De mange Enkeltheder, tilsyneladende ringe nok, men tilsammen af den højeste Interesse, fordi de give den tydeligste Forestilling om Curiens umaadelige Virksomhed og den Opmerksomhed, den henvendte paa det mindste som det største, fjern og nær: – dem kunde deres Verk ikke rumme, og med dem tillod deres Plan dem ej at beskjeftige sig.

Naar man seer, hvor mange Breve der i Løbet af hvert Aar og hver Dag i Aaret udferdigedes fra det pavelige Cancellie, eller fra de pavelige Contoirer i Almindelighed, maa man forbauses ved Forestillingen om det overvettes talrige Contoir-Persona1e, som dertil udfordredes. Thi for det første ere Brevene i Regesterne selv saare mange, ofte et Par Tusende og flere, altsaa sex til syv dagligt; for det andet ere saa mange Breve kun antydede og ikke heelt udskrevne, at man gjerne kan fordobble det hele Antal, og endda ikke naa op til det virkelige. Naar f. Ex. almindelige Opfordringsbuller udstedtes til at bekrige de Vantroende, eller frelse det hellige Land, plejede somoftest kun eet af Exemplarerne at skrives i Regesten, og alle de øvrige kun at betegnes, som ovenanført, med In. e. m. o. s. v. Men nu bleve saadanne Buller expederede til alle Erkebiskoper, mange Biskoper, de fleste Konger og Fyrster, allermindst i et Par hundrede Exemplarer, saaat endog den blotte Opregning i Regesten optager flere Sider; og da nu og disse Buller sedvanligviis vare meget vidtløftige, synes alene en eneste saadan med alle dens Exemplarer at have kunnet beskjeftige mere end hundrede Skrivere i en Uge. En Biskops-Provision eller Erkebiskops-Confirmation udkrevede, som det ovenfor er nevnt, mindst fem, ofte flere, indtil syv eller 8 temmelig lange Breve; dertil kom Afskriften først i Papirs-, siden i Pergaments-Regesten; men naar der da, som ofte skete, udnevntes tre eller fire Biskoper paa samme Dag, kunde dette alene give henimod 40 slige Breve; hertil kom og, at enhver Biskop tillige kort efter sin Indvielse skulde have en dimissio eller licentia recedendi, og