Side:P. A. Munch - Samlede Afhandlinger 4.djvu/507

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

da maa have veret i Avignon og faaet sin Udnevnelse. Dette vilde man ellers ikke kunne vide, da Provisionsbrevet savnes.

Kunne saaledes end disse Supplik-Uddrag ikke i og for sig siges at indeholde saa saare vigtige Ting, saa tjene de dog til at give mange interessante, ofte højst afgjørende Oplysninger, især i chronologisk Henseende. Men deres største Fortjeneste er den, at de, sammenholdte med hinanden indbyrdes, give os et ypperligt Indblik i den hele Ansøgnings- og Befordrings-Routine ved den pavelige Curie, samt lærer os, hvilke af Europas Nationer underholdt den mest levende Forbindelse med Curien, eller hvilke Nationers Geistlige mest overhang denne med alskens Andragender, og hvilke endnu overholdt nogen Selvstendighed. Vi see saaledes, at curien allermest overhengtes af Supplicanter fra Frankrige, England og Spanien, hvilket ogsaa letteligt forklares af Pavesedets Beliggenhed i Avignon;[1] men merkeligt er det, at Supplikerne fra selve Italien ere meget sjeldnere end de fra Spanien; Tydskland har i det Hele taget og holdt sig mere tilbage, ligesaa Norge, og tildeels Danmark, medens derimod Sveriges Geistlige ideligt forekomme blandt Ansøgerne. Merkeligt er det at see, hvorledes Kongerne i deres Rotuli, naar de androg om Beneficier for Geistlige, som de toge sig af, ikke i mindste Maade generede sig for at søge om udenlandske ligesaagodt som indenlandske. Kong Valdemar søger om Beneficier rundt om i Tydskland for sine tydske Yndlinge, Kong Magnus om Beneficier i Danmark og Meklenburg. Af særegen Interesse ere de saakaldte Rotuli Universitatum, hvorved der i samtlige Magistres eller Doctorers Navn søgtes om Beneficier for hver enkelt af dem, som ogsaa nevnes; derfor indeholder en slig Rotulus ogsaa en Art Matrikel over Universitetets Doctorer eller Magistre. Slige Rotuli findes for Paris, Toulouse, Oxford, Cambridge, flere spanske, Bologna, o. s. v. Af en for Paris’s Universitet af 1349

  1. Det er næsten utroligt, med hvilken Ubluhed Pavens nærmeste Omgivelser, Tjenerskab o. desl. overløb ham med Ansøgninger om geistlige Beneficier, som de virkelig fik bevilgede. Saaledes finder man stundom geistl. Beneficier tilstaaede en Broder af Pavens Barbeer og Kammertjener (barbetonsor et valetus cameræ) paa dennes Ansøgning, ligesaa til en Frænde af Kongens Kok paa dennes Ansøgning. Man kan vere temmelig sikker paa, at de Konger, som oftest søgte og fik Ansøgninger bevilgede, enten stod sig personligt godt med Curien, eller havde en vis Indflydelse over den. Til det første Slags maa Kongerne Magnus og Valdemar have hørt, til det sidste de franske Konger. Af de umaadelige Rotuli, som Greven af Genf faar bevilget hos Modpaven Clemens d. 7de, sees noksom, at han havde denne aldeles sin Magt.