Side:P. A. Munch - Samlede Afhandlinger 4.djvu/495

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

5te og 6te, T. IV 7de og 8de, T. V 9de, 10de og 11te. Alle Aargange ere de oprindelige, men til 3die, 4de, 5te og 6te er Index skrevet med samme Haand fra c. 1350, som den, der har skrevet Index til Innocentius d. 3dies 3die og 4de Bog. Et Facsimile af Haandskriften i T. I vedføjes her.

Gregorius d. 9des Regester, femten Aargange, ere nu fordeelte i syv Bind, forresten er intet videre ved dem at bemerke.

Innocentius d. 4des 12 Aargange ere nu saaledes fordeelte, at 1–5 incl. danne T. I; 8–10 incl. T. II; 11, 12 T. III. Mellem T. I og T. II mangler saaledes et Bind, der skulde indeholde 6te og 7de; den 6te findes nu (uvist hvorledes) i sin oprindelige Skikkelse paa det keiserlige Bibliothek i Paris, No. 4039, og deraf har man i forrige Aarhundrede faaet en slet Afskrift til det vaticanske Archiv, men den 7de synes ganske at vere tabt.

Ved Regesterne for Paverne fra Alexander d. 4de til Clemens d. 5te incl. er intet videre at bemerke, uden dette, at de gradeviis vedblive at optage flere og flere Breve, saaat deri Slutningen af den her antydede Periode allerede nu og da findes Aargange, der ganske udfylde et Bind, medens der ved dens Begyndelse endnu findes Bind, der indeholde flere Aargange. Hvorledes Clemens d. 5tes første Aargang bærer et paafaldende Præg af Skjødesløshed, er forhen omtalt. Ellers ere alle disse Aargange bevarede i fuldstændig Tilstand.

Med Johannes d. 22de begynder, som forhen nevnt, Rekken af de mere fuldstændige og voluminøse Aargange. Her kan man lige til Gregorius d. 11te incl. ej alene regne en dobbelt Rekke af Secretæ og Communes, men hver Aargang af de sidste er sedvanligt deelt i to, stundom tre, fire, fem Bind. Og hertil komme Papirsregesterne for Benedictus d. 12te, Innocentius d. 6te, Urbanus d. 5te og Gregorius d. 6te; for den første haves eet Bind (for 8de Aar); for Innocentius d. 6te alle ti Aargange i 29 Bind, for Urbanus d. 5te alle ni i 16 Bind, og for Gregorius d. 11te alle 8 i 32 Bind.

Efter Gregorius d. 11te begynder, som allerede omtalt, Regesterne at blive mindre indholdsrige og stundom for enkelte Aar ganske at svigte. Saaledes haves, som sagt, saare lidet for Urbanus d. 6te og end mindre for Bonifacius d. 9de og hans nærmeste Efterfølgere. Om Regesterne for Tiden efter Schismet er allerede talt. Temmelig mangelagtige i Førstningen, blive de fra Nicolaus d. 5te af meget indholdsrige, saa at een