Side:P. A. Munch - Samlede Afhandlinger 4.djvu/474

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Hoved-Afvigelserne. Saadanne Sager vare fornemmelig Besættelser af geistlige Embeder, ved Provision eller paa anden Maade Naar Erkebiskops-Valg confirmeredes, eller naar han udnevntes ved Provision, udferdigedes først og fremst et Brev til ham selv, efter en staaende Formel, der dog tillod mange Variationer, hvori efter en kort Indledning Embedets Ledigbliven, Fremgangsmaaden ved Valget eller Provisionen m. m. og endelig selve Udnevnelsen omhandledes; derpaa fulgte sedvanligviis en Exhortation. Men foruden dette Brev skulde der altid skrives eet særskilt Følgebrev til Capitlet ved Kathedralkirken, et til Geistligheden i hans Residentsstad og Diøces, et til Folket sammesteds, et til hans Lydbiskopper, og et til Kongen eller Fyrsten over Landet, hver med særegen Indledning og Slutning, men med eenslydende Hovedindhold forresten. Havde han verdsligt Lehn, skulde ogsaa hans Vasaller tilskrives, og var der flere Fyrster i Landet, skulde hver have sit Brev; der var altsaa mindst fem, stundom mange flere, Breve at skrive, og de bleve virkeligt alle udferdigede i fuldstendig Form. Men i Regesten indførtes Følgebrevene kun med „In eodem modo“ o. s. v., og med de afvigende Steder, samt Dat. ut supra. Egentlig skulde der og staa „mutatis mutandis“, thi medens Paven i det første Brev tiltaler den Nysudnevnte, og han saaledes altid forekommer i anden Person, omtales han i Følgebrevene naturligviis kun i tredie Person, og dette medfører ikke saa faa Forandringer. Ved Provision til Biskops-Embeder iagttoges aldeles det samme, kun at her et Brev til vedkommende Metropolitan traadte istedetfor Brevet til Suffraganerne.[1] Men naar man nu af en eller

  1. Et saadant Confirmations- eller Provisions-Brev begynder naturligviis altid: N. N. episcopus servus servorum dei. dilecto filio N. N. Electo eller venerabili fratri N. N. Archiepiscopo (episcopo) N. N. Sedvanligviis havde Modtageren, naar Brevet udstedtes, endnu ikke faaet Indvielsen, saaat man kan regne, at blandt ti saadanne Provisionsbreve ere de ni stilede til „dilecto filio N. N. Electo &c. –“. Derpaa fulgte Indledningen. At opregne alle variationer af denne vilde her blive for vidtløftigt; den omhandler kun Pavens Embedspligt, at sørge for de ledigblevne Kirkers bedst mulige Besettelse. Derpaa ganen over til det mere specielle, med Ordene Dudum siquidem, eller Olim siquidem, eller Sane N. N. ecelesia per obitum bonæ memoriæ, eller per translationem &c. N. N. vacante, eller pastoris solatio destituta; derpaa følger, hvor sedvanligt Valg er holdet, en Beretning om dette, begyndende med „dilecti filii … decanus (præpositus) et capitulum eiusdem ecclesiæ, vocatis omnibus, qui debuerunt et potureunt commode interesse, die ad eligendum præfixa, ut moris est, convenientes in unum, et deliberantes, &c“. – hvorefter det nevnes, at to Cardinaler, som navngives, have veret beskikkede til at prøve valgets Gyldighed; er der da