Side:P. A. Munch - Samlede Afhandlinger 4.djvu/473

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

før, begyndte man at overholde, aldrig at udelade Antydning af Datering, og aldrig at sette Datum ut supra, uden at dette refererer sig til sidstangivne Datum. Det forstaar sig af sig selv, at ved alle særskilte Udskrifter af Regesterne maa Dateringen, forsaavidt som den med sikkerhed kan bestemmes, udfyldes efter de her angivne Regler.

5. Maaden, hvorpaa man antydede, at et Brev heelt og holdent var eenslydende med et foregaaende, paa Personers Navn, Titel og enkelte Smaating nær, var sedvanligt den, at man strax efter det in extenso skrevne Brev skrev „In eudem modum“ eller „In eodem modo“ (begge Former findes i Fleng), sedvanligviis kun In. e. m. N. N.; ofte uden videre Tilleg, ofte med Tilføjelse af enkelte Ord, som i den forresten udeladte Text vare noget afvigende; stundom bleve disse Smaaforandringer overladte til vedkommende senere Afskrivers eget Skjøn, idet man kun skrev In. e. m. N. N. mutatis mutandis. Undertiden skrev man ej In. e. m., men de første Linjer heelt ud, og derpaa &c. ut supra, stundom med Tilf. mutatis mutandis, stundom afvexlende med dte og heelt udskrevne Stykker, hvor disse indeholde enkelte Forandringer; det heed da sedvanligt „etcet. ut supra usque“ …, her fulgte da det Ord, hvorefter Forandringen skulde indtræde. Som Exempel kan anføres et Brev fra Clemens VI til Kong Magnus i Sverige og Norge af 8 Aug. 1351, indeholdende Anbefaling for Nuntien Johan de Guilbert, begyndende saaledes: Clemens episcopus &c. Carissimo in Christo filio Magno Regi Sveeie et Norwegie Illustri Salutem etc.“ – Umiddelbart efter dette følger: In e. m. mutatis mutandis Carissimo in Christo filio Woldemaro regi Dacie Illustri. Dette Brev skal lyde ganske som det foregaaende, med Undtagelse af hvad der, som det heder, er „mutanda“; ved Gjennemlæsning af det første Brev sees, at dette alene kan vere Ordene regnis et terris tuis i Talemaaden „apostolice sedis nuntius ad petendum et recipiendum nomine ecclesie Romane medietatem decime quinquennalis in regnis et terris tuis imposite, thi da Valdemar alene kaldes rex Dacie og saaledes kun antages at have eet Rige, maa deri Brevet til ham kun staa: „in regno tuo“.

Flere Sager vare af det Slags, at de altid udkrævede flere samtidige, i Hovedsagen ligelydende, men i enkelte mindre Stykker forskjellige Breve. Her indskrænkede man sig ogsaa til at skrive det første og rigtigste in extenso og lade det øvrige følge som Anhang dertil, begyndende med In e. m., og kun anførende