Side:P. A. Munch - Samlede Afhandlinger 4.djvu/471

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
Enhver Mand, der enten ikke var Biskop, Konge eller Keiser, dilectus filius, dog paa den Maade, at en Adelsmand, eller lige med Adelsmand betragtet, eller Fyrste, hvis Rang stod under Kongeverdigheden, kaldtes dilectus filius nobilis vir.
Enhver Kvinde i samme Forhold dilecta in Christo filia, med Tillegget nobilis mulier i samme Tilfelde.
Enhver Konge eller Kejser carissimus in Chrislo filius, Dronning eller Keiserinde carissima in Christo filia.[1]

Enhver Biskop venerabilis frater noster. – Naar man altsaa udskriver Breve af Regesterne, maa man aldrig glemme at tilføje hiin Intimation, samt den af disse Charakteristiker, deri ethvert Tilfelde passer. Endog en Cardinal, der ej var Biskop, kaldtes kun dilectus filius. En anden Sag er det derimod, at ofte vedkommende Persons virkelige Navn er udeladt, hvilket næsten altid er Tilfeldet med geistlige Personers; denne Udeladelse er allerede skeet i selve Originalen, da det synes at have veret et Princip, ikke at anføre Navnet, hvor det ej netop kom an paa Personligheden, men alene var Spørgsmaal om Embedsmyndigheden, omtrent saaledes som man nu tilskriver „Amtet“, „Toldinspectoratet“ o. s. v. istedetfor „Amtmand N. N.“, „Toldinspeeteur N. N.“ o. s. v.

2. Efter den eller de Tilskrevnes Navne eller Betegnelse fulgte til alle Katholiker, der ikke vare excommunicerede, „Salutem et apostolicam benedictionem. Ogsaa dette blev kun skrevet heelt ud ved Aargangens Begyndelse, ellers skrev man kun „S. &c.“ eller „etc.“ eller aldeles intet. Men i Udskrifter maa det altid tilføjes.

3. Naar Navne paa Personer forekom i Brevets Text, fik ogsaa de Epitheterne „dilectus filius“ o. s. v. efter de oven angivne Regler, men disse Epitheter udelodes i Regest-Afskrifterne paa samme Maade, eller antydedes i det højeste kun ved et Par Bogstaver. De maa naturligviis i særskilte Udskrifter altid tilføjes. Herved er dog at merke, at naar to eller flere Personer nevnes efter hinanden, hvem samme Titel tilkommer, settes denne kun een Gang, foran den første, i Flertal, f. Ex. venerabilibus fratribus nostris Elavo Nidrosiensi archiepiscopo, Audfinno Bergensi et Laurentio Holensi Episcopis“.

4. I Dateringen (see ovenfor S. 444) udelodes sedvanligviis

  1. I eldre Tider, før Innocentius d. 3die, skrev man ogsaa til Konger og Keisere kun dilectus filius. Delisle (l. c. S. 68–70) meddeler en gammel Notits „de Salutatione apostolica“ fra Slutningen af det 12te Aarhuudrede, hvor dette udtrykkeligt siges og Exempler anføres.