dog saaledes, at Brevene ad legendum eller secretæ udgjøre det overvejende Antal, formodentlig fordi de indførtes efter en eengang for alle given Ordre, communes derimod kun forsaavidt Modtageren ønskede det. Det er alligevel vanskeligt at blive klog paa, hvad Regel man har fulgt i at udvelje til Registration eller udelade, thi mange af de indregistrerede Breve synes virkelig at vere af saa ringe og kortvarig Interesse, at man har vanskeligt ved at begribe, hvorfor de indførtes, medens derimod ej faa af yderste Vigtighed, der endnu haves i Original eller Afskrift, ej findes indførte. Saaledes er det nu næsten ubegribeligt, hvorfor man ej i Regesten for Honorius d. 4des 1ste Aar blandt de fra hans Forgænger efterliggende Breve, som han lod besegle og udferdige, omkring lode April 1285, ikke finder den højst merkelige.og vigtige Skrivelse, hvori Pave Martinus’s Advarsels- og straffe-Brev til Kong Erik i Norge i Anledning af den haarde Behandling, Biskoperne havde lidt, heel indtages, og som vi nu kun kjende af en norsk Oversettelse, indført i en norsk Lovcodex (see „det norske Folks Historie“, IV. 2. S. 46–50), medens saa mange andre langt ubetydeligere Sager findes optagne. Muligt kunde det vistnok vere, at denne Skrivelse med flere har veret indført i en Bog, der nu ej lenger existerer, da man virkelig finder Blade af en Pergaments-Regestbog fra Benedictus d. 12tes Tid, med Breve, der mangle i de nu forhaandenverende Regestbøger for samme Aar, benyttede som Smudsblade foran og bagved flere Aargange af hans Efterfølgers Regester,[1] hvoraf man altsaa maa slutte, at det ej fandtes nødvendigt at bevare denne og maaskee andre Regestbøger fra denne Pave. Den samme Skjebne kunde og vere overgaaet andre og eldre Regestbøger. Men hvorfor man agtede dem for ringe, hvad Regel man fulgte ved at indføre Breve enten i den ene eller i den anden Bog, og hvorfor saa mange vigtige Breve udelodes, hvis ej mere end een Bog i de antydede Tilfelde førtes, bliver ligefuldt en Gaade. – I Innocentius d. 4des Regester begyndes der allerførst at skee Antydning til en Inddeling af Brevene i Regestbogen selv efter Materien, da der bagerst i Aargangen for hans andet Aar (1245–46) findes syv Blade særskilt vedkommende Conciliet i
- ↑ Et fra disse Blade hentet, desverre defect, Brev, vedkommende Biskop Haakon i Bergen, og udstedt i Benedictus d. 12tes 3die Aar, 1337, 1338, findes blandt de af mig tidligere ind sendte Afskriften. [nu trykt i Dipl. Norv. VII som No. 142].
