Provisionsbrevet for Biskop Nikolas til Skara Biskopsstol i 1356 kostede 88, ligesaa for Thyrgils til Strengnes samme Aar, men for Biskop Nikolas til Slesvig i 1354 132; Fundationen af Upsala Universitet i 1477 kostede 100, af Glasgows i 1451 80, af St. Andrews’s s. T. 50. Denne Varieren efter sagens Vigtighed og Beneficiets Indtægter bestyrker den her fremsatte Antagelse, at den saaledes antegnede Sum gjelder hele Expeditionen, thi for Registratoren var det ikke større Umage at afskrive det ene Document end det andet.[1] Men naar saaledes Expeditionstaxten under enhver Omstendighed skulde erlegges –, maatte der opstaa Rettighed for enhver modtager til at faa sit Brev indregistreret, og da det følgelig maatte forudsettes, at han altid fordrede denne Rettighed efterlevet, om Fordringen end ikke fremsattes udtrykkeligt, maatte Regelen blive den, at idetmindste alle Breve, der for Modtageren begrundede en Fordeel, indførtes uden nogen særskilt Reqvisition fra hans Side. Det er vel ellers uvist, om noget af det her nevnte Gebyr gik til Registratoren. Denne fik, som man seer, Betaling efter Linjernes Antal Paa Bagsiden af det Blad i Regesten for Innocentius d. 4des 8de Aar, der nu i senere Tider er folieret 112, men egentlig skulde vere 106, da der forud hist og her findes indskudt sex ubeskrevne Blade, staar følgende: „Folia, e. vj. – Folium continet .iiijxx. x (ɔ: 90) lineas. Martinus de Stans compleuit librum istum, videlicet quod diuiserat Johannes Lardati, in quo residuo sunt .xlij. folia, et continet quodque foliam .xc. lineas, et sic ascendit illud residuum, computatis .ij. grossis pro centum lineis, ad summam .lxxv. grossorum cum dimidio. Nota de rubricis quas fecit in scriptura Johannis Lardati“
For Paverne fra Innocentius d. 3die til Clemens d. 5te inclusive findes kun, med Undtagelse af den førstes Regestrum super negociis Romani imperii, en eneste Rekke af Regester, og i disse ere Breve af alslags Indhold indførte om hinanden,
- ↑ Det kan her anføres, at i den i foregaaende Note omtalte Index staar der ved en Biskopsprovision, der meddeltes gratis, „sine taxa“; i Texten slaa paa det tilsvarende Sted „sunt pro ista provisíone .vij. literæ sine taxa“. Hermed sigtes til, hvad der nedenfor nærmere vil blive omhandlet, at en Biskopeprovision medførte Udferdigelsen af mindst fem, somoftest sex eller syv ligelydende Skrivelser, af hvilke dog kun den til vedkommende candidat registreredes in extenso, de øvrige kun korteligt antydedes bagefter, med Henviisning til denne, saa at der i Regesten egentlig kun stod een Skrivelse. Men nu er der i hiin Bemerkning aabenbart Tale om alle syv Breve: det er altsaa ikke Copien i Regesten, men Originalerne, der vare „sine taxa“, følgelig ere de tilføjede Taxtsummer for Expeditionen, ej for Registrationen.
