mod et vist Gebyr, er for de eldre Tider indtil Johannes d. 22de uvist, skjønt det vistnok er højst rimeligt, at noget blev erlagt. Af et Brev fra denne Pave af 1316 sees, at han bestemte en vis Taxt, men heraf følger ikke, at de tidligere Breve indregistreredes gratis. Desuden skulde man næsten formode, at denne Text var det hele Gebyr, som erlagdes for Expedition og Registration tilsammen, eftersom det nedenfor tillige skal vises, at man fra samme Paves Tid af synes at have lagt an paa at faa alle udstedte Breve registrerede, og at saaledes maaskee Retten hertil for Modtageren allerede erhvervedes ved Expeditionsgebyret. I flere Rekker af Regesterne efter den Tid, især fra Midten af 14de Aarhundrede, og i dem, der førtes paa Papir, findes ovenover hvert Brev i Regelen tilføjet et Tal, der aabenbart betegner Taxten eller Gebyret, eftersom der over de faa Breve, hvor intet saadant Tal findes, i dets Sted staar „gratis“ eller forkortet ga, stundom med Tillegget „pro deo“ eller „de mandato“, engang endog, hvor Brevet selv indeholder Collationen af et Beneficium til en pavelig Scriptor „gratis pro Scriptore“, undertiden ogsaa „sine taxa“ istedetfor „gratis“. Tallene ere altid her skrevne paa en egen Maade, saaledes nemlig f. Ex. at Tallet .xij. (tolv) skrives .x., .c. (hundrede) (2 Gange 5 × 10), 54 ikke .liv. eller .liiij., men (3 Gange (10 + 5 + 3)), o. s. v.[1] Denne Maade sees ved slig Lejlighed at vere fulgt lige ned i det 15de Aarhundrede. Hvilke summer der med disse Tal menes, angives ikke i Regesterne, men da man veed, at den ved Pavestolen i Middelalderen brugelige Pengesort altid var Gylden eller Florener, hvilket ogsaa kan sees af den ovenfor meddeelte Gageliste, som endydermere viser, at der netop ved Gagering eller Sportler regnedes efter Gylden, kan man ej tvivle paa, at det og er dette, som her menes. Men da maa ogsaa denne Betaling sikkert gjelde hele Expeditionen, thi alene for Registreringen vilde den vere for høj. Saaledes erfarer man, at et Confessionale ɔ: Bevilling til at velje en Confessor, der kunde give fuld Absolution in articulo mortis, kostede 14 for enkelt Mand, 16 for Mand og Kone tilsammen;
- ↑ Til Bestyrkelse paa, at disse Tegn virkelig betegne Tal, kan anføres, at i Tom. VI. af Innocentius d. 6tes Regesta Chartacea findes der ved Brevtitlerne i den foranskikkede Index, udarbeidet af Registrator selv, paa sedvanlig Maade skrevne Tal, der sees ganske at svare til hine Tegn, og som saaledes afgive Nøglen til deres Forklaring.
