Side:P. A. Munch - Samlede Afhandlinger 4.djvu/451

Denne siden er korrekturlest

i lige Linjer, sedvanligt tre.^[1] Det er, som bekjendt, efter disse Blysegl, at de pavelige officielle Breve med et fælles Navn kalpes Buller, thi alle med Metalsegl forseglede Breve plejede i Middelalderen at kaldes saaledes, f. Ex. det bekjendte Document om Fremgangsmaaden ved Keiservalget i Tydskland, kaldet den gyldne Bulle. Ogsaa i det gamle norske Archiv var der et Brev, der benævntes den gyldne Bulle (Gullboluskrá), nemlig fra den byzantinske Keiser Alexius Angelus til Kong Sverre af c. 1194.^[2] Bullerne befestedes til Brevene enten i en Silkesnor (guul og rød), eller i en Hampesnor, som en almindelig tyk Hyssing.^[3] Bullerne tilføjedes undertiden meget lang Tid efter Reenskrivningen og Dateringen. Som Exempel herpaa kan anføres et

↑ Der gives saa mange Exemplarer og Afbildninger af Buller, hvortil her kan henvises, at yderligere Beskrivelse ej er fornøden. Derimod er det af Interesse at tilføje, at ogsaa de fremstaaende Punkter paa Blyseglene, deels rundt om Peripherien paa begge Sider, deels i de omtalte Glorier, i Peters skjeg og Pande skulde udgjøre et vist Antal, ogsaa til Forebyggelse af Forfalskning. Martinus Polonus, der levede midt i 18de Aarhundrede, skriver derom: Falsæ literæ percipi possunt in bulla, puncta numerando. Nam vera bulla in circulo, ubi sunt aposteli sive capita apostolorum, habet LXXIII puncta, alius vero circulus in alia parte (nemlig Rand-Peripherien paa den Side, hvor Navnet er skrevet) LXXV. Alius, qui est supra caput Petri, habet XXV, qui sunt in fronte beati Petri, sed in fronte beati Paulli non sunt nisi XXIV. Et in barba b. Petri XXVIII. Martin. Pol. Summa decreti et deeretalium s. voce „Falsarius“ – cfr. Delisle, l. c. p. 48. Forresten varierer Punkternes Antal noget for de forskjellige Paver.
↑ See min Historie III. S. 392. Sverr. Saga Cap. 127.
↑ Regelen for Anvendelse af Silkesnoren eller af Hyssingen angives forskjelligt. Det sedvanlige er, at Silken anvendes ved Naadessager, Hyssingen ved Befalinger og Strenghedssager. Nærmere Undersøgelser vise dog, at Forskjellen ligger deri, at Silken anvendes i alle de Tilfelde, hvor Brevet skulde gjelde og forblive i Kraft for alle kommende Tider, som ved Privilegier, Indstiftelser o. s. v., Hyssingen derimod ved de Breve, der kun vedkomme en enkelt Sag eller gjelde for en kortere Tid. Men da nu saadanne Breve, der skulde stadigt gjelde, fordetmeste vare de, hvorved visse Rettigheder og Fordele begrundedes for Modtageren, altsaa indeholdende en Naadesbeviisning, medens de temporært eller øjeblikkeligt gjeldende Breve fordetmeste vare Befalinger, Monitorier o. s. v., komme begge Distinctioner omtrent ud paa eet. I Frankrige skal samme skjelnen mellem perpetuelt og temporært gjeldende Breve befindes iagttaget ved Forseglingen af Kongebreve i Middelalderen, idet hine ere med grønt vox paa Silke, disse med gult vox paa Pergamentsstrimmel (Delisle, l. c. p. 20). Det er ikke usandsynligt, at samme Distinction ogsaa vilde befindes iagttaget hos os, dersom man havde Kongebreve nok at sammenligne. Thi saameget er idetmindste vist, at Voxseglet for det Brev af 124*, hvorved Kong Haakon Haakonssøn bekræfter Overdragelsen af Stavanger By til St. Svithun, henger i Silke.

[1] Der gives saa mange Exemplarer og Afbildninger af Buller, hvortil her kan henvises, at yderligere Beskrivelse ej er fornøden. Derimod er det af Interesse at tilføje, at ogsaa de fremstaaende Punkter paa Blyseglene, deels rundt om Peripherien paa begge Sider, deels i de omtalte Glorier, i Peters skjeg og Pande skulde udgjøre et vist Antal, ogsaa til Forebyggelse af Forfalskning. Martinus Polonus, der levede midt i 18de Aarhundrede, skriver derom: Falsæ literæ percipi possunt in bulla, puncta numerando. Nam vera bulla in circulo, ubi sunt aposteli sive capita apostolorum, habet LXXIII puncta, alius vero circulus in alia parte (nemlig Rand-Peripherien paa den Side, hvor Navnet er skrevet) LXXV. Alius, qui est supra caput Petri, habet XXV, qui sunt in fronte beati Petri, sed in fronte beati Paulli non sunt nisi XXIV. Et in barba b. Petri XXVIII. Martin. Pol. Summa decreti et deeretalium s. voce „Falsarius“ – cfr. Delisle, l. c. p. 48. Forresten varierer Punkternes Antal noget for de forskjellige Paver.

[2] See min Historie III. S. 392. Sverr. Saga Cap. 127.

[3] Regelen for Anvendelse af Silkesnoren eller af Hyssingen angives forskjelligt. Det sedvanlige er, at Silken anvendes ved Naadessager, Hyssingen ved Befalinger og Strenghedssager. Nærmere Undersøgelser vise dog, at Forskjellen ligger deri, at Silken anvendes i alle de Tilfelde, hvor Brevet skulde gjelde og forblive i Kraft for alle kommende Tider, som ved Privilegier, Indstiftelser o. s. v., Hyssingen derimod ved de Breve, der kun vedkomme en enkelt Sag eller gjelde for en kortere Tid. Men da nu saadanne Breve, der skulde stadigt gjelde, fordetmeste vare de, hvorved visse Rettigheder og Fordele begrundedes for Modtageren, altsaa indeholdende en Naadesbeviisning, medens de temporært eller øjeblikkeligt gjeldende Breve fordetmeste vare Befalinger, Monitorier o. s. v., komme begge Distinctioner omtrent ud paa eet. I Frankrige skal samme skjelnen mellem perpetuelt og temporært gjeldende Breve befindes iagttaget ved Forseglingen af Kongebreve i Middelalderen, idet hine ere med grønt vox paa Silke, disse med gult vox paa Pergamentsstrimmel (Delisle, l. c. p. 20). Det er ikke usandsynligt, at samme Distinction ogsaa vilde befindes iagttaget hos os, dersom man havde Kongebreve nok at sammenligne. Thi saameget er idetmindste vist, at Voxseglet for det Brev af 124*, hvorved Kong Haakon Haakonssøn bekræfter Overdragelsen af Stavanger By til St. Svithun, henger i Silke.

[1]

[2]

[3]