Side:P. A. Munch - Samlede Afhandlinger 4.djvu/450

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Det er ikke usandsynligt, at lignende hemmelige Regler for Reenskrivningen af Orginalbreve ogsaa har veret iagttaget ved andre Fyrsters Cancellier, navnlig der, hvor man finder, at det var Skik og Brug at skrive Brevene med litera grossa, som ved det keiserlige Cancellie, i Spanien, Frankrige og England. Hos os derimod bleve Brevene fordetmeste skrevne med almindelig Cursivhaand, ved hvilken slige Sikkerhedsregler neppe kunde iagttages: derimod var maaskee her de til enhver Tid fungerende Skrivendes Hender saa bekjendte, at ingen yderligere Garantie end dem og seglet behøvedes. – Controllen af mistænkelige Breve, der indsendtes til Undersøgelse, paalaa formodentlig nærmest Archivaren, der kaldtes Scriniarius. Hans Sag var det idetmindste at undersøge eldre, til Fornyelse og Confirmation indsendte, originalbreve og lade dem paany afskrive.[1]

Naar et til Udferdigelse antaget Brev var reenskrevet og corrigeret, blev Seglet, der ved de pavelige Breve var af Bly, paasat af særegent dertil beskikkede Contoirfolk, kaldte Bullatores. Blyklumpen, der anvendtes til Forseglingen, var nemlig i Form af en Kugle, paa Latin kaldet bulla, med et Hul, gjennem hvilket Snoren, der befestede den til Brevet, blev dragen; dernæst blev Kuglen lagt under Signetet, der egentlig var et Stempel, i Lighed med Myntstempler, hvorved den pressedes ganske flad og Snoren klemtes fast, saaledes som det endnu skeer ved Varers Plombering paa Toldsteder. Denne Stempling foregaar dog nu ved Tang eller Skrue; i eldre Tider, idetmindste ved Curien, skete den som al Myntning ved Hammerslag.[2] Bullerne ere i Regelen tosidige, forestillende paa den ene Side Apostlerne Petri og Pauli Hoveder med hver sin Glorie, bestaaende af Punkter, og deres Navnes Begyndelsesbogstaver tilføjede; paa den anden Side Pavens Navn, heelt udskrevet, f. Ex. „Innocentius pp. III.“ ikke rundt om langs Randen, men

  1. Ibid. XII. 61. Henrik, pavelig Scriniarius, lod ifølge dette nogle gamle Buller, hvis Originaler, skrevne paa Papyrus, havde lidt store Beskadigelser, paany afskrive og de manglende Stykker tilføje, men disse sidste med andet slags Skrift (tonsæ literæ) end det øvrige.
  2. Dette sees af Innocentius d. 4des Brev af 5te Juli 1252, aftrykt hos Delisle, l. c. p. 70. Han meddeler her, hvorledes det hidtil brugte Stempel til den Side af Bullen, der fremstillede Apostlernes Hoveder, var gaaet itu ved de idelige Hammerslag, saa at et nyt havde maattet anskaffes (Nuper siquidem contigit, alterum bullæ nostræ typarium, quo veneranda videlicet apostolorum Petri et Pauli capita exprimuntur, jam attritum innumeris malleationis diutinæ percussuris, extrema tandem ictus soliti passione confringi).