til de mere anseede og betroede blandt det pavelige Contoir-Personale. Maaskee de endog, som Delisle antager, dannede et eget Bureau for sig; dog er det ogsaa heel antageligt, at hvis Cancelliet, som man maa formode, var inddeelt i visse Hovedcontoirer efter Sagernes forskjellige Beskaffenhed, hvert under en Notarius, ethvert saadant Hovedcontoir havde sin særskilte Afdeling af Abbreviatorer. Hermed vil jeg ikke paastaa, at der og til de øvrige Breve, endog hvor Formular brugtes, blev skrevet etslags Klak, førend de reenskreves til Udferdigelse, men dette kunde udføres af de underordnede Skrivere, Klakken behøvede ej at foredrages for Paven og blev derfor vel og skreven med mindre Omhu, maaskee den endog indskrænkede sig til de faa Linjer, der skulde indskydes i Formularen. Imidlertid er det dog merkeligt, at ingen saadan Klak findes opbevaret: i alle Fald har man da ikke fundet det Umagen verd at conservere den, om man end ikke derfor tør slutte, at ingen Klak blev skreven.
Blandt Contoir-Personalet finder man ogsaa stundom nævnte correctores literarum papalium, saaledes f. Ex. i den ovenfor meddeelte Gageliste. Formodentlig var det disses Function at forrette det første Correctionsarbeide ved Minuterne, eller maaskee endog kun at rette de simplere Klakker til communes inden Reenskrivningen, thi Brevene ad legendum maatte jo dog nærmest vere forbeholdte Notarius, Cantslerens og tilsidst Pavens egen Correction. Eller maaskee de og havde at gjennemsee de allerede til Udferdigelse reenskrevne Breve, for at man kunde vere vis paa, at Intet var feilskrevet eller udeladt. Der findes nemlig flere saadanne i det pavelige Archiv, aabenbart Reenskrifter, men ej forsynede med Bulle og aldrig afgangne til Bestemmelsesstedet, vistnok fordi man har fundet en eller anden Feil deri, der endog ofte nu torde vere vanskelig at opdage, da den meget ofte kan have bestaaet i en enkelt Bogstavs Form, medens Texten forøvrigt har varet rigtigt skrevet, saaledes som det vil sees af det følgende.
Det øvrige og vistnok det talrigste Skriverpersonale bestod af Grossatores og Regestratores eller Registratores. De første reenskrev Brevene til Udferdigelse og kaldtes saaledes, fordi Brevene altid reenskreves med noget større Bogstaver, literæ grossæ, smukkere og tydeligere end den sedvanlige Cursiv. Reenskrevne Breve sagdes derfor at vere redactæ in grossam literam eller
