givelse af Pavens Resolution i Sagen, der somoftest maatte indskrænke sig til simpelt „Ja“ eller „Nej“, var det en let Sag at udferdige Brevet efter den bestemte Formular og de for det særskilte Tilfelde opgivne Data. Man finder derfor og virkelig i den pavelige Cancellistiil udtrykkeligt skjelnet mellem literæ simplices eller communes, d. e. saadanne, som kunne udferdiges alene under Cantslerens eller hans Substituts Ansvar (naturligviis overensstemmende med den erhvervede Resolution) uden at foredrages Paven til endelig Vedtagelse, og literæ ad legendum, d. e. saadanne, hvorved Foredraget af Concepten for Paven selv og dennes vedtagelse var nødvendig. „Notandum est“, heder det saaledes i et gammelt, om deslige Sager handlende, Manuskript,[1] quod commissionum aliæ sunt simplices, aliæ communes, aliæ legendæ; et dicuntur simplices vel communes eo, quod sine difficultate dantur[2], cum simpliciter de jure communi earum ordo dependet et processus; legendæ dicuntur eo, quod semper oporteat eas legi domino papæ. De communibus et simplicibus est regula generalis, quod dari possunt a notario vel cancellario.“ Til hine literæ simplices og communes, ofte. under eet kaldte communes, regnedes netop saadanne, der for største Delen affattedes efter staaende Formularer, som Confirmationer af Erkebiskopsvalg med Følgebreve, concessiones pallii, senere hen ogsaa de mange Provisioner til Biskopsstole og ringere geistlige Beneficier, alleslags Dispensationer, Protectorier m. m., saaledes som det nedenfor nærmere vil blive omhandlet. De fleste af disse Sager vare af den Natur, at en Supplik af Vedkommende, til hvis Fordeel Brevet udferdigedes, først var indgiven til Paven og i Original eller i Extract forelagt ham til Resolution: man har endnu flere Rekker af slige indregistrerede Supplik-Extracter – hvorom ligeledes mere nedenfor – og det sees af disse, at den pavelige Indvilgelse alene gaves ved et paategnet „Fiat“, samt at der altid efter dette følger den med særskilt „Fiat“ forsynede Clausul: „quod transeat sine alia lectione“ (ɔ: overgives til Expedition uden yderligere Foredrag), hvilket altsaa klarligt viser, at disse Sager ej vare ad legendum, og at Ansvaret for deres rigtige Expedition alene maa have paahvilet Cantsler eller Notar. Blandt hine Minuter derimod,
